søndag den 2. oktober 2011

2. Oktober :)

Så er der gået endnu 2 uger herovre i det nu kolde Ohio. Sidste weekend var vi jo i Cincinnati, det var super hyggeligt, fredag trænede de "specielle", så vi tjekkede stedet ud, det var et rigtig flot sted, men det var ikke inde i Cincinnati city, så der blev desværre intet shopping til mig:( Om aftenen var vi på hotellet, jeg var mest sammen med Hannah (en pige fra mit volleyball hold), Kelton (en af de andre hjælpere), Caitlyn (Hannah's søster), Alex og Emily. De er vildt søde, og vi havde det rigtig sjovt! Om lørdagen, skulle de "specielle" ride til deres show, det var lidt kedeligt, og vildt koldt, men det var hyggeligt efter showet hvor vi igen, var sammen med de andre.

Jeg fik mandag mine karakterer, som var A i Engelsk og Art, C i Amerikansk historie og Kemi. Så det var helt okay. De kan forhåbentlig forbedres :)

Tirsdag skulle vi have spillet vollyball kamp, men den blev aflyst, så jeg var sammen med Maddie (en anden pige fra volleyball holdet), vi tog ud og så varcity pigernes fodbold kamp, så mødte jeg nogle af hendes andre venner, så det var hyggeligt! :)

Torsdag spillede vi kamp, vi tabte igen, surt show! Vi har næsten tabt alle kampe, men jeg synes det er rigtig sjovt at spille, og pigerne er rigtig søde, når de ikke har "issues". Der er lidt meget drama omkring nogle af pigerne, så vi har en del pigemøder omkring deres små "problemer" HAHA.

Fredag var det skolens homecoming football kamp, så der var god stemning, bandet spillede ekstra mange sange, og vores homecoming queen blev offentliggjort. Det var dog voldsomt koldt, så det tog en del af hyggen!

Så blev det lørdag, som jo var dagen vi skulle holde homecoming party. Jeg glædte mig vildt meget, vi startede hos en af Emily's veninder Andrea. Som satte mit hår og lagde min make-up. Så tog vi hjem til Madison (Emily's veninde) hvor vi alle sammen mødtes og gjorde os klar. Jeg gik med Johanna, Sarah, Lina (udvekslingsstudeneterne), Emily og Madison. Vi tog til "Max & Erma's" hvor vi spiste. Og så tog vi til skolen hvor der var dans. Det var helt vildt, som alle havde købt fine fine kjoler, og tror aldrig jeg har set så mange upåvirkede mennesker danse før. Det var rigtig sjovt, og jeg glæder mig allerede til næste "event"!!!!!

I dag var vi i Columbus, til YFU møde. Jeg mødte to andre danskere, det var sjovt at snakke med dem, og høre hvordan det gik, med alle de andre studenter! Vi hørte nogle foredrag, og opførsel osv. men egentlig ikke noget vi ikke vidste i forvejen. Så hørte vi lidt om hvordan kultur foregår i de hinandens lande, så det var en hyggelig dag.

Imorgen har vi en kamp igen, så jeg håber vi for en gangs skyld kan vinde!

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar