mandag den 26. december 2011

Juleaften ;)

I onsdags fik vi juleferie, fra Amanda Clearcreek Highschool. Som en slags juleafslutning på skolen havde vi en stor høvdingebold turnering. Seniorne imod lærerne, hele skolen blev samlet i gymnastiksalen, og så begyndte det. Det var en underholdende juleafslutning, og vi fik ønsket hinanden en god juleferie. Derefter var der basketball træning, for selvom det er jul, står den stadigvæk på træning næsten hver eneste dag :)

Lørdag d. 24 december, skulle vi have besøg af Denise's far, hans kone, mine to onkler, tante, kusiner og fætre. Inden de kom, fik jeg ønsket min familie hjemme i DK, glædelig jul, og hørte lidt om hvordan deres aften havde været. Det var lidt specielt at skulle holde jul, med helt andre traditioner! Men hyggelig var aftenen. De tog hjem, ved 21-tiden. Derefter blev det ikke helt som ventet, Alex var ude for at hente  hundene ind, og det viste sig så, at de havde været lidt oppe at slosse. Simon vores schæferhund, var en smule gammel, og svag i forvejen, og han klarede den ikke. Så aftenen sluttede af rigtig sørgeligt!

Søndag morgen kom Denise ind og vækkede os op kl. 7.30. Vi skulle så ud og se hvad vores "stocking"/julestrømpe bød på. Jeg fik neglelak, parfume, lotion, slik og mange andre dejlige ting i min. Derefter var det julegavernes tur. Jeg tror aldrig jeg har set så mange gaver før. Det var helt vildt. Fra min dejlige familie hjemme fik jeg en tur som går til Washington DC, Philadelphia og New York City til marts, derudover fik jeg et par bukser, og nogle søde øreringe fra Stine. Ellers fik jeg en bamse, penge, make-up og smykker. Fra min værtsfamile/santa fik jeg: en ipod højtaler, amanda clearcreek tøj, en masse tøj, converse sko og en make-up pung+taske. Det var utroligt mange fine gaver jeg fik, og vi havde endnu ikke været ude hos grandma. Så vi gjorde os klar, og så tog vi ud til grandma. Derude fik vi et stort julemåltid, deriblandt ris a la mande som Emily og jeg havde lavet. Så lidt dansk blev den også. Så åbnede vi gaver. Derude fik jeg en stor fin skrapbog, klistermærker, tøj, natbukser og strømper. Derefter skulle vi også åbne vores stocking hos hende. Jeg fik saks, lim, slik, shampoo, lotion og mange andre søde ting i den. Derefter fik vi alle en pakke, som var en lille kasse, med 5 dollars i. Det var så sådan en man skulle få en lille bold flytte det rette sted hen, for at kunne åbne, så det brugte vi et godt stykke tid på at få fundet ud af.

Det var en super hyggelig dag, selvom det ikke var ligesom julen derhjemme er, så havde jeg en vildt god jul, bestemt en jeg aldrig vil glemme!

Idag står den på afslapning og basketball træning senere. Vi er dog ikke helt færdige med at holde jul. Hele Mike's familie fra Florida, kommer op på fredag, så så er der jul igen, her på Tarlton rd.

Jeg håber mine dejlige venner og familie havde en super jul, og ikke mindst et godt julebal i Kjellerup!

Glædelig jul og godt nytår! <3

søndag den 11. december 2011

WEST COAST TRIP 3-10 December

Så har jeg været på den fantastiske tur til Vest Kysten.  ;)

Dag 1
Vi ankom i Phoenix lufthavn om formiddagen, og tog så direkte til hotellet. Det var et super smukt sted! Det meste af formiddagen gik med, at alle ankom. Vi var nogle af de første, så vi havde god tid til at pakke ud på hotellet. Jeg kom på værelse med en pige fra Chile, Tyskland og Finland. Da alle var ankommet tog vi på en byrundtur i Phoenix. Vejret var okay, ikke lige shortsvejr som vi havde håbet på, men det var stadig super hyggeligt. Byen var helt vildt ren, fordi de havde super skrappe regler imod affald. Vi tog ud til en park hvor der var nogle små bjerge med huller i. Det var rimelig koldt så vi fik hurtigt sat os i bussen igen. Da vi kom tilbage til hotellet fik vi lidt tid til at klæde om, og så var der aftensmad, og orienteringsmøde. Alle blev præsenteret, vi var flere fra DK en jeg havde troet, jeg mener vi var 8. Derefter fik vi tid til at købe ind til den lange bustur vi  skulle på dagen efter.

Dag 2
Vi pakkede alle vores ting og satte så kursen mod Grand Canyon, det tog os omkring 5 timer, men det virkede ikke så længe, da vi havde en hel del skæg i bussen. Vi ankom til Grand Canyon og det var ikke lige helt som jeg havde forestillet mig. Der var sne og det var en smule koldt, det er ikke helt det jeg forbinder med ørken, men smukt det var det aldeles! Det var så mega stort, at man slet ikke kunne forstå at det var ægte. Fantastisk udsigt, og en hel del billeder blev der taget!
Efter Grand Canyon tog vi ud og spise, en af drengene fra Finland havde fødselsdag, så vi sang alle fødselsdagssang på vores nationalsprog. Det var super sjovt at høre de forskellige sprog! Derefter tog vi hen til vores nye hotel, hvor vi snakkede og gjorde klar til den næste dag som skulle tilbringes i VEGAS.

Dag 3
Vi tog tidligt fra hotellet mod Vegas, på vejen stoppede vi på den lille berømte by på ROUTE 66. Vi havde inden vi ankom set filmen "Biler" så vi var spændte på at se det! Byen var ikke helt som i filmen, men meget "alike". Vi fik købt nogle småkøb og så måtte vi videre. Næste stop var et stort outlet shoppingcenter i Vegas. Der var alt fra DKNY til Thomas Hilfiger osv. jeg fik købt mig en taske, og ellers måtte jeg hellere holde lidt igen, da der jo stadigt var en del dage tilbage. Efter lidt shopping tog vi til vores hotel og gjorde os klar til aftenen som skulle foregå i limos i Downtown Vegas. Så vi gjorde os fine, og tog ud og spise. Da vi var færdige med at spise, holdte vores turleder en lille tale, og fortalte os at det var ikke en hvilken som helst limo. Fordi vi var så mange var vi så super mega heldige at få os 5 hummers! WUHU så var vi ellers klar til at komme ud i dem. Vi havde igen en fødselar, så hun fik lov at sidde i den første pinke hummer(SNYD). Jeg kom i en sort en med en masse tøser og en dreng. Det var helt vildt fedt, vi shakede, og havde det super sjovt. Især når vores chauffør shakede "vognen" fra side til side! Vi kørte rundt i lang tid, første stop var i et stort center, hvor de havde verdens største skærm i loftet. De spillede "We will rock you" og vi stod i en stor cirkel og klappede i takt til sangen! Overfedt! Nå, men vi kom tilbage til limoerne, og så kørte vi ind til et hotel kaldt "Bellagio". Vi så deres helt fantastisk flotte  dekorationer, og det populære vandshow de har. Derefter skulle vi ud til Vegas skiltet, hvor vi fik taget et gruppebillede. Super fed aften!

Dag 4
Dagen efter startede vi med at tage ud og se "The hoover dam" hvilket er en kæmpe stor som giver en masse naturenergi til området. Det var en af de destinationer, som terroristerne havde truet med at springe i luften efter 9/11. Så der var en masse sikkerhedskontrol vi skulle igennem. Det var en vildt storslået udsigt og et helt vildt flot sted! Vi fik købt lidt souvenirs og så tog vi ind til Vegas igen. Vi fik en masse fritid, til at shoppe, og se de forskellige kasinoer. Vegas er en vildt fed by, med inspiration fra hele verden! På trods af vi ikke havde fyldt 21 havde vi det skægt! Efter en lang shoppedag tog vi ind til et stort tårn i Vegas, hvor de havde frit fald og andre karuseller på toppen, efter lang tids tøven, valgte Johanna og jeg at tage frit fald. Det var vildt flot at se Vegas fra den højde, men godt nok også skræmmende! Men jeg tænkte hvis jeg dør nu, sker det da i det mindste i Vegas. Vi kom godt ned igen og fik set vores billede fra turen. Vi så rigtig retarderede ud, så det billede måtte vi eje.
Vi spiste aftensmad inde i tårnet, og derefter skulle dem der skulle se Cirque Du Soleil ind og se det. Jeg var ikke en af dem, så vi fik noget mere fritid i Vegas, og så hjem på hotellet og sove.
Jeg kommer bestemt tilbage til Vegas en dag, tror dog lige jeg vil vente til jeg er 21!


Dag 5
Vi skulle så forlade kære Vegas, og videre mod LA. Vi kørte i 5 timer, og så kom vi til Beverly Hills, vi fik taget et gruppebillede med skiltet i baggrunden, og så fik vi fritid til at se os omkring. Det var et vildt flot kvarter, men heller ikke helt billigt! Vi fik derefter en rundtur i bussen, hvor en turguide fortalte os om Beverly Hills. Vi tog så til Venice Beach for at se lidt af Hippiekvarteret. Derefter tog vi til Santa Monica hvor vi skulle spise på Bubba Gump restauranten. Men inden vi skulle spise, havde vi lidt fritid i det område. På stranden så vi nogle filmmænd sætte op til at filme. Vi fandt ud af at det var til tv-serien "Revenge" så det syntes vi var lidt sejt. Menuen på Bubba Gump var selvfølgelig "shrimp/rejer" det smagte rigtig godt, selvom rejer ikke plejer at være min favorit. Så tog vi tilbage til hotellet, hvor vi havde fået lov at vælge vores roommates. Jeg sov på værelse med Natasja fra Danmark og en pige fra Tyskland.

Dag 6
Så gik turen til Universal Studios i HOLLYWOOD, vi startede med et gruppebillede også fik vi fritid. Vi prøvede nogle forskellige ture i de forskellige forlystelser, og så mødtes hele gruppen for at tage på den berømte rundtur. Vi så en masse forskellige filmsets, som f.eks. Wisteria Lane fra Desperate housewives, jordskælvs situationen i tv-serien Bones og en hel masse andre. Det var super fedt at se! Efter den rundtur fik vi mere fritid, vi var inde og se et vandshow, med stuntsmænd og skuespillere, hvilket også var rigtig fedt!
Så skulle vi ud og spise, vi skulle spise på Hardrock Café, så det var vi spændte på! Inden da fik vi lidt fritid i Hollywood, hvor vi shoppede lidt. Hardrock Café var helt vildt sejt udsmykket, der var en bil inde i midten af restauranten og ellers med en masse ting fra forskellige kendte. Vi sad på 1.salen og spiste, og så pludselig fik vi øje på bandet Metro Station (de synger bl.a. sangen "Shake it") på den anden side af bilen. Vi fandt så ud af, at de gav koncert lige uden for Caféen på en scene lidt senere, så det skulle vi selvfølgelig se! Det var helt vildt fedt, og de dedikerede endda en sang til YFU, så vi følte os en smule seje! ;)
Vi kom tilbage til hotellet og gik så i seng.

Dag 7
Så skulle vi ind til Hollywood igen, vi startede med at se det berømte hollywood skilt, hvor vi tog nogle billeder, og så tog vi på Madame Tussauds wax museum, hvor vi så en masse kendte, eller hvad der lignede. Derefter gik vi ud på gaden og så "the walk of fame stars". Det var amazing! Jeg tilbragte tiden med Natasja, vi gik ind og så en rigtig diner, og tog vi billeder af stjernerne og shoppede. Derefter tog vi til Huntington Beach, hvor vi spillede volleyball, fodbold og tog billeder af den fantastiske udsigt! ;) Da vi kørte hjem til hotellet, fortalte en af vores monitors at de havde hyret en DJ så der var party når vi kom tilbage. Men inden festen begyndte  fortalte vores turleder hvilke tider vi skulle med bussen til lufthavnen dagen efter. Jeg var så så heldig at skulle med den første bus som kørte kl. 5.00 AM!!! Så "min" fest blev lidt ødelagt. Haha. Vi havde en rigtig hyggelig afsked og så måtte vi jo så sætte kursen hjemad mod Ohio dagen efter.

Helt vidunderlig god tur, så jeg valgte allerede at bestille den næste som går til "THE EAST COAST"!!! <3

Anne.