fredag den 17. februar 2012

17. februar

Så er endnu en uge ved at være ovre. Mandag var første dag uden basketball, det virker stadig mærkeligt at jeg ikke skal være sammen med alle de skønne piger efter skole igen! Vi har dog en mere aften sammen, det er afslutningsaften, men den dato er vidst stadig ikke fastlagt.
Tirsdag havde vi drama practise, jeg ved ikke om jeg helt har glemt at fortælle at jeg er i drama club hver mandag-torsdag efter skole. Vi har en lille gruppe som styre scenelys, microfoner og så syer vi deres outfits. Det er rigtig hyggeligt, og fordi Emily og Alex er med i "the play" skulle jeg alligevel have siddet og ventet, så det var lækkert de kunne bruge mig der ;)
Onsdag havde vi early release så jeg kom tidligt hjem fra skole, siden der ikke var drama, færdiggjorde en dansk krimi, og ellers lavede lidt lektier.
I går morges tog vi til Findlay, Emily havde et bandscholarships hun skulle prøve at hente hjem, så resten af os kørte rundt og så på byen, tog på café og da hun var færdig skulle vi ud og spise. Det var en hyggelig dag, men turen derop og hjem igen var laaang!

Idag tror jeg bare jeg skal slappe af, det var egentlig meningen at vi skulle ind og hente min promkjole, Denise er på skolen, og Emily ude hos hestene, så det kan ske det bliver en anden dag ;)
Imorgen kommer Sarah over, vi skal se Breaking dawn og så tror jeg vi skal farve hendes hår rødt. Så det ser jeg frem til!
Ellers skal jeg have færdiggjort en tale for my english class, og så skal jeg godt igang med bogen "The hunger games."

Ellers så må I ha' en fortsat go' vinterferie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar